Du er her: 
 

Folkekirkens skoletjeneste - i Favrskov

Folkekirken har skoletjenester ligesom mange andre kulturinstitutioner som Nationalmuseet, Den Gamle By og Zoologisk Have.

De folkekirkelige skoletjenester er et samarbejde mellem lokale kirker og skoler. Formålet er at styrke folkeskolens undervisning, så eleverne lærer om kristendom og dens betydning for dansk kultur.

På skolens præmisser
Siden 1975 har det været indskrevet i folkeskoleloven, at skolens undervisning er kundskabsformidlende og ikke forkyndende.
 
Kirkens skoletjenester respekterer skolens opgave og rammerne for dens undervisning, når de tilbyder undervisningstilbud og kurser. På den måde er der altid taget højde for, at alle skoleelever skal kunne deltage i projekterne.

Materialer og projekter
De folkekirkelige skoletjenester laver undervisningsforløb ud fra skolernes læseplaner og årsplanlægning.

Projekterne er gerne bygget op over et centralt tema, der med udgangspunkt i religionsundervisningen bliver belyst tværfagligt. Undervisningsforløbne er tilpasset de forskellige klassetrin.

 



Så kan du her læse mere om Folkekirkens Skoletjeneste og dette års projekter på hjemmesiden www.FUSR.dk


Eksempler på projekter:

På kant med Kierkegaard (2013) 
I anledningen af Kierkegaards 200 årsdag er der fokus på eksistentialismens ophavsmand og centrale emner som skyld, frihed, angst, tro og kærlighed. Se mere her.

Tro og Viden (2009) 
I 150 – året for Darwins udgivelse af Arternes oprindelse er der fokus på evolutionslæren og forholdet mellem tro og videnskab.
Se mere her.