Folkekirken én til én

I Favrskov provsti har vi gennem længere tid haft fokus på præsternes arbejde, og i særlig grad på det ”usynlige” arbejde, der finder sted én til én, i de personlige møder mellem præst og medlem.

Erfaringen er, at dette arbejde er vitalt for folkekirkens forankring – men også, at det ofte nedprioriteres til fordel for mere synlige aktiviteter.

Derfor har Favrskov provsti har indgået et samarbejde med Folkekirkens uddannelses- og Videnscenter(FUV) om udvikling af det personlige møde mellem provstiets præster og folkekirkens medlemmer.


Et fælles projekt med individuel læring 
Projektet er er inspireret af aktionsforskning, hvor præsterne i fællesskab udvælger de problemstillinger, der skal arbejdes med undervejs. 
Kirsten Donskov Felter(FUV) fungerer som leder af processen og som faglig ressourceperson.

Du kan læse mere om projektet på FUV´s hjemmeside.