Gaute Holm-Hansen

Jeg er 25 år gammel og bor sammen med min kæreste, Lærke, på Silkeborgvej i Aarhus, her er vi netop flyttet ned efter at have boet sammen i 2 og et halvt år på parkkollegierne.
Jeg kommer fra Hadsten, hvor mine forældre også bor i dag. Jeg har to brødre, Jakob og Søren, ligesom dem har jeg gået på hhv. Bavnehøjskolen, Hadsten skole og dernæst Favrskov gymnasium.

Kirkelig baggrund
I mit barndomshjem fyldte kirken ikke meget. Det var ved konfirmationen og den 24 december, at kirken var et samtaleemne. Med to offentlige anklagere som forældre, var det i højere grad de juridiske- end de teologiske spørgsmål der prægede aftensmaden.

Da jeg startede på teologi var jeg meget i tvivl om hvilken retning jeg skulle gå. Efter jeg havde bestået den første sproglige eksamen, fik jeg en tro på at jeg kunne blive teolog. Spørgsmålet var da hvilken teolog, først og fremmest en god teolog, men hvad så? Skulle jeg søge mod udlandet som præst, være fængselspræst eller skulle mine folder slås på hospitalerne? Alle disse spørgsmål ser jeg det som en mulighed at få besvaret ved min stilling som præstekadet.

Hvad ser du frem til?
Jeg glæder mig til at arbejde med prædikenen, hvordan bliver den god? Jeg glæder mig til at møde menigheden. Samtalerne og den åbne dør i præstegården ser jeg som to af de vigtigste elementer ved en god præst. Den åbne dør i præstegården må af gode grunde vente, men samtalerne kan jeg tage fat på nu.


Læs om de andre præstekadetter