Anne Marie Munk Sørensen

Jeg er 24 år gammel og bor i Aarhus sammen med min kæreste Rasmus, og vores lille hund Pelle. Jeg har en bachelorgrad i Teologi fra Aarhus Universitet, og er nu studerende på kandidaten i Teologi. Jeg har fire søskende, og er opvokset i Vesthimmerland i en lille by ved navn Nørager. Begge mine forældre er udannet som teologer.

Folkekirkelig baggrund
Jeg har et vist kendskab til den danske folkekirke. Jeg har altid været interesseret i kristendom og været personligt troende, men jeg har ikke kommet fast i en kirke. Ønsket om fremtidigt at søge arbejde som præst i folkekirken er et ønske, som er opstået i løbet af de sidste par år, i løbet af min studietid.

Hvorfor har du søgt studiejobbet?
Jeg har søgt studiejobbet som præstekadet, fordi jeg er interesseret i fremtidigt at arbejde som folkekirkepræst. Jeg ønsker derfor at lære mere om jobbet, og derigennem blive mere afklaret i hvorvidt præstejobbet er den rette karrierevej for mig. Jeg håber, at studiejobbet vil motivere mig yderligere for min uddannelse og for fremtidigt at skulle arbejde som præst.

Hvad ser du mest frem til?
Jeg glæder mig mest til at lære mere om dynamikken i et sogn og om præstens rolle, både vedrørende gudstjenesten og blandt menigheden og menighedsrådene. Jeg glæder mig til, at få jord under neglene og at bruge det som jeg har lært under min uddannelse i praksis – jeg tror, at det bliver både spændende og meget givende.

 

Læs om de andre præstekadetter