Du er her: 

Plejehjemsassistenten - eliten af Danmarks omsorg

Anders Bonde, provst i Favrskov.

Af: Provst Anders Bonde
Plejehjemsassistenterne er eliten af Danmarks omsorg. Det kan lyde som en overdrivelse målt på de aktuelle avisoverskrifter, men jeg kender dem. Jeg er kommet som præst på danske plejehjem i snart 40 år. De sidste mange år i Favrskov. Og jeg har været pårørende til et nærtstående familiemedlem på et plejehjem.

Plejehjemsassistenterne er dygtige, empatiske, og repræsenterer en stærk faglighed. Det er det helt dominerende indtryk. Og det er der også brug for. Omsorgspersonalet har et af de vigtigste job i landet. De skal hver eneste dag levere ind i en virkelighed, hvor livskvaliteten for beboerne dagligt udfordres af svagelighed og afmagt. Der er en årsag til, du er beboer på et plejehjem. Mange er svært syge og mentalt under pres.

Plejehjemsassistenten er her helt afgørende for den personlige omsorg. Og den er der! Du ser den, som præst, når du kommer på besøg hos sognebarnet på plejehjemmet. Ofte det uanmeldte besøg. Mærker relationen, stemningen i stuen, lyset i et gammelt øje, når SOSU-assistenten kommer ind med kaffen. Den gode tone mellem dem.

“Kongsgården” har sat dette billede af livet på et plejehjem under pres. En tragisk fortælling om omsorgssvigt af værste skuffe. Godt de pårørende siger fra og kalder til handling, så det kan høres i det ganske land. Og med god grund. Det er virkelig alvorligt, når omsorgen for de allersvageste tømmes for indhold, fordi empatien forsvinder. Menneskelig kulde og - kynisme har intet at gøre på et plejehjem – om den er bevidst eller ej – og uanset årsag!

Men det skal ikke fratage de tusindvis af gode og dedikerede omsorgsmedarbejdere på danske plejehjem den respekt, der står om den enkeltes indsats. Det vil være helt urimeligt! 

Men hvad handler det her så om?

Det handler om menneskesynet. Hvordan du ser på det menneske, du er sat i verden for at hjælpe. Hvilken værdi har det? Det handler om at fastholde det menneskesyn, som også er det kristne, og som hele vort samfunds sundhedsvæsen er bygget op på. At uanset hvor svagt et menneske er; uanset om det så har mistet alle åndsevner, så mister mennesket aldrig sin værdi som menneske.

I virkeligheden er plejeomsorgen båret af et samaritansk princip.  Vi har det fra Bibelen, at alle syge skal hjælpes af en eneste grund, at de er syge. Uden forbehold for, hvem de er eller hvordan, de er!

Mangen en prædiken i gudstjenesten på et plejehjem rummer lige netop det budskab til det sårbare og afmægtige menneske. Husk det! Al afmagt til trods. Husk, at uanset hvor svækket, du er, så er der mennesker omkring dig, der har omsorg for dig. Vil passe på dig og holde fast i dit menneskeværd med alle midler til det sidste.

Men også plejehjemsassistenten kan jo blive afmægtig og træt, modløs. Miste fokus. Og her har samfundet - og vi som pårørende - et stort ansvar. Der skal ressourcer til. Fagligheden skal holdes ved lige. Menneskesynet. Og det sidste vedligeholdes ikke mindst af den anerkendelse, omsorgspersonalet fortjener. At vi virkelig husker og ser det menneske, der gør en forskel for den svage. Opmuntrer og støtter.

Danmarks omsorg bliver kun bedre af, at vi viser den omsorg…!
 

Del dette: