Du er her: 
lørdag03mar2018

”Smag på reformationen” v/Ida Gravgaard

lørdag03mar2018 kl. 10:00 - 12:00

 Sted: Hadsten Højskole, Østergade 49, 8370 Hadsten

I sit foredrag vil Ida Gravgaard fortælle, hvordan Luther har brugt måltidet, madens associationer og praksis til at sprede sit budskab.
Luther havde stor kærlighed til maden, øllet og måltidet. Det at spise, blev et værktøj der skabte rammerne for de kendte bordtaler, der fandt sted i hans bolig, det tidligere Augustinerkloster.
Martin Luthers hustru Katharina Von Bora, førte husholdning med egen køkkenhave og bryggede eget øl. Middagene i hjemmet fik stor symbolværdi for den nye måde at forstå kristendommen. Med sin teologi og verdensanskuelse satte han sit aftryk på madkulturen og det at fortære mad i Luthers to regimenter, den åndelige og den verdslige. I dag bliver den protestantiske madfilosofi skildret i kogekunsten og madpolitik i Danmark - hvor næsten alt er tilladt, til forskel fra andre store religioner.
Ida Gravgaard er madhistoriker og kogekone, hun har en universitetsbaggrund i historie og religionsvidenskab og arbejder i dag som kok og formidler af madhistorie.
Efter foredraget går vi i spisesalen til brunch og debat.

Tilmelding: på Hadsten Kirkekontor, tlf. 86 98 04 25, senest kl. 12.00 torsdagen før.
Pris for foredrag og brunch er 70 kr.

Læs mere på www.hadstensogne.dk.
Kirkehøjskolen er for alle.
Kirkehøjskolen er et samarbejde mellem Ødum, Hadbjerg, Lyngå, Lerbjerg, Skjød, Voldum, Rud, Hadsten, Vissing og Nr. Galten Sogne.